Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvsikker Sherwood: Han vil blive i klubben

Af Kalle Thue Gregersen
23.05.2015 Kl. 06:48
Tim Sherwood er overbevist om, at en af klubbens profiler, Ron Vlaar, vil blive i klubben.  

Det har længe lignet et skifte til en større klub for den hollandske landsholdsspiller, Ron Vlaar, da hans kontrakt udløber dennes sommer.

Manchester United er blevet nævnt flere gange som en mulig destination, da Van Gaal angiveligt gerne vil forenes med Vlaar, som han trænede på det hollandske landshold.

Nu kommer Aston Villa-manageren, Tim Sherwood, dog med gode nyheder til fansene, da han udtaler, at den 30-årige midtstopper gerne vil blive i Birmingham-klubben.

– Jeg har fortalt Ron, at jeg vil beholde ham, og han sagde, at han vil blive. Hans repræsentanter skal tale med klubben, og jeg tror på, at der sker noget.

– Er vi tæt på? Tjah, lad mig sige det sådan, at vi er ikke en million pund fra, jokede Sherwood og lavede en reference til Sterling-kontroverserne ifølge Belfast Telegraph.

Vlaar har været i Aston Villa siden 2012, hvor han kom til fra den hollandske liga. Her har han repræsenteret henholdvis AZ Alkmaar og Feyenoord. 

 

Annonce