Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zola: PL bliver ikke det samme uden Lampard

Af Kalle Thue Gregersen
23.05.2015 Kl. 06:15
​Den tidligere Chelsea-spiller, Gianfranco Zola, hylder Frank Lampard og hævder, at Premier League ikke bliver det samme uden ham, når han drager til USA.  

Chelseas mest scorende spiller, Frank Lampard, spiller sin sidste kamp i Premier League, når han optræder for Manchester City, der skal møde Southampton hjemme på Etihad Stadium.

Gianfranco Zola, der spillede sammen med Lampard i Chelsea i to sæsoner, har udelukkende roser tilovers for den engelske midtbanespiller, og han er ked af, at han forlader Premier League til fordel for New York City FC.

– Det bliver et stort tab for Premier League. Han har været en utrolig spiller for Chelsea men også for ligaen. Han er fantastisk, udtalte den 48-årige italiener til Sky Sports.

– Første gang jeg så ham, var da han kom til Chelsea, og han var meget ung, og han var ikke den spiller, han er nu. Men hans attitude var fantastisk. Man kunne se, han ville blive en vigtig spiller. Jeg er beæret over at sige, at han er en af de spillere, der fortjener alt, han har vundet.

– Han er den type spiller, der kan score mål, især når det kommer til tætte kampe. Alle forventer, at angriberen scorer, men Frank skal nok klare det. Frank er bare blevet ved med at score, jeg tror ikke, der er nogen midtbanespiller, der har scoret lige så mange mål som ham.

36-årige Lampard kom til Chelsea i 2001 fra West Ham United, som også havde lejet ham ud til Swansea i en enkelt sæson. Efter at have været 13 år i Chelsea udløb hans kontrakt, skrev han under med New York City FC, som lejede ham ud til Manchester City. 

XPREMIERX

Annonce