Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger: Gerrard kan blive en stor manager

Af Redaktionen
24.05.2015 Kl. 09:30
Daniel Agger tror på, at der er managerpotentiale i Liverpool-kaptajnen Steven Gerrard, som i dag spiller sin sidste kampe for Liverpool FC.   

Agger spillede sammen med Gerrard i sine år i Liverpool, inden han i sommeren 2014 blev solgt tilbage til Brøndby IF. Danskeren husker Gerrard som en mand, der altid talte med stor autoritet og tror man den danske landsholdskaptajn, så gemmer der sig masser af managerpotentiale i Gerrard.

– Når Steven taler, så lytter man. Og det er lige meget, hvem man er. Han har aldrig haft behov for at råbe højt. Og det er en kvalitet og egenskab, der er svær at få. Det kræver en vis respekt, og at man altid går forrest i alt, hvad man gør og siger. Og det gør han, siger Agger til Ekstra Bladet og uddyber:

– Han har erfaring og egenskaber, der kan gøre ham til en rigtig dygtig manager i fremtiden. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan bygge et godt managerteam op, fordi han har så stor en fodboldviden.

Steven Gerrard skifter denne sommer til Los Angeles Galaxy, men er i gang med sin UEFA trænerlicens – en licens, der måske en dag kan bruges hjemme i hjerteklubben, Liverpool.

Annonce