Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rundens Hold: 38. Runde

Af Nikolaj Birk
24.05.2015 Kl. 16:36
For sidste gang i denne sæson er det blevet tid til Rundens Hold, som består af flere spillere fra Stoke og Arsenal. Derudover har United en reservemålmand på holdet og en Chelsea-stjerne sneg sig også med. Se hvilke spillere der er på Rundens Hold nedenfor!

Victor Valdes – Spanieren var glimrende i Manchester Uniteds uafgjorte resultat mod Hull, hvor spanieren, der vikarierede for en skadet David de Gea, havde flere gode refleksredninger og holdt dermed United inde i kampen.

Marc Albrighton – Leicester har været fremragende i de sidste mange kampe, hvor især Albrighton har vist klassen. Endnu engang huserede Albrighton i højre side af banen, hvor han totalt dominerede kampen. Tilmed kunne englænderen sætte en scoring til på CV’et.

Gabriel Paulista – Den brasilianske forsvarsspiller blev foretrukket fremfor Koscielny i årets sidste kamp, da Arsenal skulle møde West Bromwich. Paulista lagde op til et mål, og udover det var han utrolig sikker i sine defensive indgreb.

Marc Muniesa – Spanieren var glimrende til trods for, at han måtte gå ud med en skade. Stoke-forsvaret lukkede Liverpools angreb ned, og de havde ikke meget at sige, da Gerrard scorede.

Eric Pieters – Hollænderen formåede at tæmme Adam Lallana, der ikke fik et ben til jorden mod Pieters' fysiske dominans.

Charlie Adam – Skotten havde stor ære af Stokes imponerende sejr. Han virkede tændt fra kampstart af, og han virkede i den grad til at være en mand, der havde noget at bevise overfor sin gamle klub. Et gult kort tidligt i kampen blev ingen forhindring fra Adam, der scorede et flot mål efter 41, hvor han erobrer bolden højt oppe og på Liverpools banehalvdel og bruger sit glimrende venstreben til at placere den fladt uden chance for Mignolet. Især i første halvleg, havde Liverpool store problemer med at håndtere det pres, som Charlie Adam fik lagt på dem.

Jack Wilshere – Den skadesplagede midtbanespiller var i dette omgør utrolig sprælsk og lavede mange gode aktioner. Den bedste aktion var en fremragende flugter efter 17 minutter, som gik direkte i kassen bag en chanceløs Myhill.

Santi Cazorla – Den spanske tekniker viste klassen efter at have haft et lille formdyk. Cazorla var nemlig her, der og alle vegne, da Arsenal vandt 4-1 over WBA. Cazorla lagde op til to af Walcotts scoringer og var generelt fremragende gennem kampen.

Theo Walcott – Arsenals engelske stjerne, Walcott, var i en klasse for sig og det sikreste valg på sæsonens sidste udgave af Rundens Hold. Walcott lavede nemlig et hattrick, og især det første mål var godt.

Mame Diouf – Den tidligere United-mand var hård ved Liverpool i dag. Senegaleseren åbnede ballet efter 22 minutter, hvor han følger fint op på en ripost, mens han fire minutter scorer flot fra kanten af feltet. Liverpool-forsvaret kunne ikke håndtere ham.

Eden Hazard – Årets spiller var i et forrygende spilhumør, da Chelsea besejrede Sunderland 3-1. Belgieren satte gang på gang sin direkte modstander, og han leverede også en assists til Loïc Remy 2-1-mål.

Annonce