Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aviser: Rodgers bliver IKKE fyret i Liverpool

Af Redaktionen
25.05.2015 Kl. 21:34
Liverpool Echo er blandt de aviser, der her til aften skriver, at Brendan Rodgers ikke bliver fyret i Liverpool denne sommer.   

Efter et pinligt 6-1-nederlag til Stoke samt en skuffende sæson generelt, så har Brendan Rodgers været udsat for hård kritik af Liverpools fans og eksperter. Imens der endnu er folk, der tror på nordireren, så er modstanderne blevet flere og flere de seneste uger.

Rodgers indrømmede efter at have tabt stort i Stoke i weekenden, at 'han ville gå', hvis ejerne ikke vil have ham i klubben.

Rodgers har i denne uge et møde med Fenway Sports Groups ledelse, der blandt andet tæller John W Henry, Tom Werner og præsident Mike Gordon – nu tyder alt dog på, at trioen stadigvæk tror på Rodgers.

Liverpool Echo skriver, blandt flere andre engelske medier, at en kilde tæt på FSG har sagt, at man stadigvæk ser Rodgers som den rette, men at 'der skal stilles spørgsmål' til mødet senere på ugen.

Rodgers' svar kan selvfølgelig ændre tingene, men det forventes at en udramatisk evaluering ikke vil ændre på managerposten på Anfield Road og at Rodgers dermed får lov at fortsætte. 

Ikke alene Rodgers skal evalueres – det skal den famøse transferkomité også – komiteen, der står for en del af Liverpools indkøb. Indkøb, der ikke har været specielt succesfulde de seneste tre år.

Alle parter vil sikre, at der er rene linjer, når man går ind til den nye sæson, en sæson, som Rodgers allerede har lovet bliver ''et bedre show'' end den forgangne sæson var det.

Annonce