Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Arsenal ude efter Bundesliga-stjerne

Af Nikolaj Birk
28.05.2015 Kl. 09:59
Ifølge fodboldmagasinet Bild er Arsenal ude efter den unge schweizske venstreback, Ricardo Rodriguez, der til dagligt spiller i Wolfsburg sammen med Nicklas Bendtner.

Den 22-årige venstreback slog sit navn fast til VM i Brasilien, hvor han viste fremragende spil for Schweiz. Sidenhen er det kun gået fremad for Rodriguez, der nu bliver kædet sammen med de største klubber i fodboldverden.

Spørger man Bild, skulle Arsenal netop nu have konkret interesse i, at tilknytte den langhårede venstreback. Rodriguez har haft stor indvirkning på Wolfsburgs overraskende andenplads i Bundesligaen, hvor han har været en af de helt store profiler på holdet trods sin unge alder.

Arsenal står dog overfor hård konkurrence fra Manchester United og Atletico Madrid, der også bliver anset som interesserede i Ricardo Rodriguez.

Netop nu bliver Nacho Monreal rygtet til Basketlandet, hvor den tidligere Osasuna-spiller muligvis kan skifte til Athletic Bilbao.

Wolfsburg ligner også et hold, der allerede forbereder sig på livet uden Rodriguez på holdet. Der skrives nemlig flere steder, at Wolfsburg skulle have vist interesse i Baba Rahman, der til dagligt spiller i Augsburg. 

Annonce