Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Vi kan overraske i finalen

Af Søren Nørgaard
28.05.2015 Kl. 15:33
Aston Villa-manager Tim Sherwood mener, at hans mandskab kan overraske Arsenal i weekendens FA Cup-finale og forsikrer, at klubbernes tidligere opgør ikke vil spille ind.

Arsenal har haft taget på Aston Villa i denne sæson, hvor The Gunners har sejret med henholdsvis 3-0 og 5-0 i klubbernes indbyrdes opgør i Premier League. I weekenden står de to klubber så overfor hinanden i FA Cup-finalen, som dermed afslutter sæsonen. 

Mens Aston Villa har kæmpet mod nedrykning gennem store dele af sæsonen, har Arsenal spillet med i toppen af Premier League. London-klubben er derfor favorit til at gentage sidste års triumf, men Aston Villa-manager Tim Sherwood tror på overraskelsen:

– Arsenal er forsvarende mestre og vil uden tvivl forsøge at gengive trofæet, men vi tror på vores chance. 

– Aston Villa har tabt begge sæsonens kampe til Arsenal, men spillerne har fået masser af selvtillid gennem de seneste uger. 

I semifinalen slog Birmingham-klubben Liverpool med 2-1, og Tim Sherwood håber, at hans mandskab kan gentage den flotte præstation fra semifinalen:

– I mod Liverpool leverede spillerne en fantastisk præstation, som gjorde os fortjente til en finaleplads. 

– Kan vi levere den samme indsats imod Arsenal i weekenden, så har vi uden tvivl en chance for at vinde, slutter Sherwood. 

Annonce