Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramsey afviser rygter: Skal ikke til Barcelona

Af Mahmoud Menhem
29.05.2015 Kl. 06:58
Arsenals Aaron Ramsey afviser de seneste rygter, der har sat ham i forbindelse med et skifte til FC Barcelona.

De fleste sæsoner rundt omkring i Europa er stort set ved at nærme sig afslutningen, hvilket betyder, at klubberne kan sætte et større fokus på transfermarkedet.

Det betyder ligeledes, at der vil være en masse rygter, der vil sætte et hav af klubber i forbindelse med et hav af spillere.

En af disse klubber er spanske FC Barcelona, der på det seneste er blevet sat i forbindelse med Arsenals Aaron Ramsey, men disse spekulationer afviser den walisiske Arsenal-stjerne nu.

– Det er bare noget, der er blevet skrevet i aviserne. Jeg er fokuseret på Arsenal og på at vinde FA Cuppen. Den slags nyheder påvirker mig ikke og trænger heller ikke ind i mit hoved, udtaler Aaron Ramsey ifølge Goal.

Da Ramsey blev spurgt, om sådan et skifte appellerer til ham, svarede han:

– Ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er fokuseret på FA Cuppen. Det er, hvad der appellerer til mig i øjeblikket.

Annonce