Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Benteke ender nok i Real Madrid

Af Mahmoud Menhem
29.05.2015 Kl. 06:39
Aston Villa-manager Tim Sherwood udtaler, at Christian Benteke nok ender i Real Madrid, hvis han spiller en god sæson for Villa næste sæson.

Christian Benteke er en meget eftertragtet herre på transfermarkedet, hvor flere store engelske klubber menes at være interesserede i belgieren – deriblandt Liverpool, Manchester United og Chelsea.

Klubbens manager, Tim Sherwood, har indrømmet, at Benteke har en frikøbsklausul, men ønsker inderligt, at spilleren bliver en sæson mere i Aston Villa.

Sherwood ønsker nemlig ikke at sælge sin angriber, og et salg kan derfor kun komme på tale, hvis nogen aktivere frikøbsklausulen, der menes at være på £32.5 millioner.

Manageren fortæller ligeledes, at Christian Benteke med en god sæson mere i Aston Villa nok ender med at spille for Real Madrid.

– Ved at spille for Aston Villa har det ikke forhindret ham i at være førstevalget for Belgien op til nu, udtaler Tim Sherwood ifølge London Evening Standard.

– Så at komme her og score den mængde mål, som han har scoret, siden jeg tog over – hvis han ender med at score 20 eller 30 mål næste sæson, så spiller han nok for Real Madrid, fortsætter Sherwood.

Annonce