Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Ronaldo utilfreds med Real - overvejer skifte

Af Morten Bruun Jørgensen
30.05.2015 Kl. 07:07
Cristiano Ronaldo er efter sigende utilfreds med Florentino Perez’ beslutning om at erstatte Carlo Ancelotti med Rafael Benitez, som angiveligt vil gøre Gareth Bale til nøglespilleren for kongeklubben.

I mandags fyrede Real Madrid sin meget respekterede træner, Carlo Ancelotti, og det er ikke faldet i god jord hos spillerne – og specielt Cristiano Ronaldo er utilfreds med beslutningen, som Florentino Perez traf. Præsidenten vil i stedet hente den tidligere Liverpool-manager, Rafael Benitez, til klubben, og den spanske manager vil bygge holdet op omkring Gareth Bale.

Den spanske avis, Don Balón, hævder, at fyringen af Ancelotti, den snarlige ansættelse af Benitez samt den kølige luft mellem Perez og Ronaldo gør, at sidstnævnte overvejer at skifte væk fra den spanske kongeklub.

Ronaldos utilfredshed med fyringen af Ancelotti er ikke nogen hemmelighed. Få dage før fyringen lagde portugiseren et billede op på sin Instagram-profil, hvor han står sammen med Ancelotti. Som tekst havde han skrevet: ”Dygtig træner og en fantastisk person. Håber, vi arbejder sammen i næste sæson.”

Flere gange har verdensstjernens forhold til Perez også været sat på prøve, men nu lader det altså til, at Ronaldo har fået nok.

Flere af de engelske topklubber holder derfor øje med den tidligere Manchester United-spillers situation i Spanien. 

Annonce