Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stortalent matchvinder for Chelsea i Thailand

Af Morten Bruun Jørgensen
30.05.2015 Kl. 13:14
Dominic Solanke sørgede for, at Chelsea vandt sin første kamp i Thailand. Den 17-årige angriber scorede kampens eneste mål i første halvleg. 

Chelsea er på tur i Thailand, hvor der tidligere i dag ventede en træningskamp Thailand All Stars. José Mourinho havde valgt at give flere af de unge spillere chancen fra start, men også rutinerede kræfter som Petr Cech og Branislav Ivanovic var med fra kampen start. 

The Blues skulle ikke bruge lang tid på at bringe sig foran i den asiatiske hede. Årets Akademispiller i Chelsea, Dominic Solanke, var iskold, da han firstimede et indlæg fra Ola Aina i nettet. Det var tydeligt at se, at han sprudler af selvtillid efter at have lavet 41 mål i løbet af sæsonen. 

Thailand-mandskabet bød sig også til i første halvleg, hvor de et par enkelte gange forsøgte sig ned mod Petr Cech. Det var dog i den anden ende, det var farligst. Loïc Remy og Solanke var tæt på flere gange, men det blev ved 1-0, da der blev fløjtet til pause. 

Fra anden halvlegs start var det et helt nyt Chelsea-mandskab, Mourinho sendte på banen. Blandt andre var Andreas Christensen med, og han udgjorde midterforsvaret sammen med John Terry. 

Danskeren havde en rolig kamp, bortset fra et tilfælde, hvor han clearede bolden på selve målstregen. Ellers var det indskiftede Eden Hazard og Diego Costa, der udgjorde den største trussel i Chelseas offensiv, men der blev ikke lavet flere mål trods flere gode chancer. 

Annonce