Liverpool tæt på kæmpetalent
Liverpool skulle ifølge engelske kilder, være tæt på en £6m handle med Derby, som vil sende vidunderdrengen, Will Hughes, til Liverpool.
Liverpool ser i øjeblikket ud til at vinde løbet om Derbys midtbanespiller, Will Hughes. Eftersigende skulle Liverpool være klar med et bud på hele £6m, for den blot 18-årige englænder.
Arsenal, Chelsea og Manchester United har tidligere været sat i forbindelse med Will Hughes, som allerede har spillet næsten 50 kampe for Derbys førstehold.
Trods den store interesse fra klubber rundt om i England, er det i øjeblikket Liverpool der fører kapløbet om stjernefrøet. Liverpool har haft deres talentspejder, Dave Fallow, til at holde øje med Hughes under Englands u/21 sejr over Scotland sidste uge, og Rodgers er nu klar til at byde.
– Der er en interesse, men i øjeblikket kommer der ikke til at ske noget med Will, men imod slutningen af transfervinduet kan alt ske, udtaler Nigle Clough, som er cheftræner i Derby.