Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 spillere er til salg: Nu skal Solskjær rense ud

Af Jeppe Augustsen
26.07.2021 Kl. 11:15
Ole Gunnar Solskjær er tvunget til at sælge ud, hvis han vil styrke truppen yderligere. Det skriver ESPN.

Manchester United har indtil videre haft fokus på at styrke truppen til den nye sæson.

Tom Heaton er blevet hentet på en fri transfer, og i fredags skrev Jadon Sancho under på en femårig kontrakt. Derudover lader det også til, at det kun er spørgsmål om tid, før en handel med Raphael Varane kommer på plads.

ESPN erfarer, at Glazer-familien har tildelt Ole Gunnar Solskjær et transferbudget på £100 millioner, og det kan bliver større, hvis der bliver solgt ud.

Såfremt Raphael Varane hentes til Old Trafford, er Ole Gunnar Solskjær nødsaget til at sælge ud, hvis han vil hente yderligere forstærkninger, og her er der adskillige salgsemner.

Ifølge ESPN er der mange spillere, som man er villig til at sælge for den rette pris. Det gælder Jesse Lingard, Brandon Williams, Diogo Dalot, Alex Telles, Phil Jones, Andreas Pereira, Daniel James, Anthony Martial og Paul Pogba.

Derudover har man også fire målmænd, og derfor er man også villig til at udleje eller sælge Dean Henderson eller David De Gea. 

Det største transferemne er Paul Pogba, som efter sigende er på radaren hos PSG, og Manchester United er klar til at sælge ham, hvis han ikke ønsker at forlænge sin nuværende kontrakt, der udløber næste sommer.

Et salg af franskmanden vil formentlig indebringe £50 millioner, og derudover vil man også få solgt en spiller, der får £300,000 om ugen og er dermed en løntung spiller, og det giver mulighed for at hente yderligere forstærkninger. 

VIND EN NY PREMIER LEAGUE-TRØJE – Deltag i konkurrencen på vores Instagram-profil her:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce