Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afgørende møde: Nu skal Big Sams fremtid på plads

Af Emil Plovgaard
31.05.2023 Kl. 14:46
Leeds formåede ikke at overleve i Premier League og fik kun ét point under Sam Allardyces fire kampe i klubben.

Sam Allardyce skal torsdag mødes med Leeds, hvor hans fremtid skal afgøres.

Det skriver Daily Mail.

Her vil klubbens administrerende direktør, Angus Kinnear, give ham en evaluering af det korte ophold.

68-årige Allardyce havde ikke held med at holde klubben oppe i Premier League. En opgave, han fik fire dage til, og som kun bød på et enkelt point.

Det forventes ikke, at Allardyce bliver hos Leeds, melder avisen i samme ombæring.

Allardyce var efter sigende chokeret over, at Leeds-spillerne ikke havde viljen til at kæmpe for at blive oppe.

Selvom Allardyce sandsynligvis ikke fortsætter, vil han råde klubbens ledelse til at give spillertruppen en ordentlig overhaling, lyder det videre.

Allardyce overtog tøjlerne fra Javi Gracia, der blev fyret i begyndelsen af maj.

Leeds rykkede op for tre sæsoner siden under Marcelo Bielsa, der blev fyret sidste forår.

Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Medie: Neymar vil kun til denne Premier League-klub

2. PLBOLD kårer: Sæsonens mest skuffende XI

3. Ny melding: Kane har truffet markant beslutning

4. Avis: Tottenham køber offensivspiller til 215 millioner

5. Ferdinand til ten Hag: Sælg disse tre og få £100 millioner

 

Annonce