Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agbonlahor fælder dom: Disse fire Spurs-profiler er ikke gode nok

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.04.2021 Kl. 08:19
Gabby Agbonlahor forstår godt, hvorfor José Mourinho ønsker sig en eller flere nye forsvarsspillere til sommer.

Tottenham er efter sigende på markedet efter en eller flere nye forsvarere til sommer, og Gabby Agbonlahor forstår udmærket godt hvorfor. Stod det til den tidligere Aston Villa-angriber, kunne Londonklubben nærmest skrotte samtlige deres centrale forsvarere, for de har ikke niveauet til Champions League.

– Joe Rodon er en god spiller, men han kommer ikke til at tage Tottenham til de højder, klubben gerne vil nå. Spurs vil i Champions League og vinde trofæer, fortæller Agbonlahor til Football Insider.

– Rodon, Sanchez, Alderweireld og Dier kommer ikke til at tage dem dertil. De har brug for en helt ny bagkæde.

En helt ny bagkæde får Spurs næppe, men klubben skulle ifølge Daily Mail være på udkig efter en ny højreback, en ny midterforsvarer samt en ny målmand til sommer.

 

Annonce