Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal vil bruge profil i Turan-handel

Af Søren Nørgaard
05.07.2015 Kl. 09:50
Arsenal er klar til at sende midtbaneprofilen Santi Cazorla plus en sum penge afsted til Atletico Madrid, som et led i forsøget på at hente Arda Turan til Emirates.

Atletico Madrid-profilen Arda Turan er et varmt navn på transfermarkedet denne sommer, hvor mange af de europæiske topklubber forsøger at sikre sig tyrkerens underskrift. En af dem er den engelske storklub Arsenal, der længe har fuldt Arda Turan. 

Indtil videre har Atletico Madrid dog afvist alle henvendelser fra The Gunners, men nu kan en handel måske komme på tale. Engelske medier skriver således, at Arsene Wenger skulle være klar til at sende midtbaneprofilen Santi Cazorla til Atletico Madrid i bytte for Arda Turan. 

Den spanske storklub har længe været interesseret i den spanske landsholdsspiller, hvorfor det kan være en åbning i forhandlingerne. 

Santi Cazorla har endnu to år tilbage af sin kontrakt på Emirates og udtalte kort efter sæsonafslutningen, at han forventede at blive på Emirates i næste sæson. 

Annonce