Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenals skadeskrise: 10 spillere, Arsenal kan hente som løsning på skadeshelvedet

Af Gustav Tornby
22.11.2015 Kl. 22:28
Eftersom Aaron Ramsey, Francis Coquelin, Mikel Arteta, Jack Wilshere og Alex-Oxlade Chamberlain er ramt af skader, så skal Arsenal muligvis på transfermarkedet og kigge på alternativer. The Mirror kommer her med 10 spillere, de kan hente.

Luiz Gustavo: Wolfsburg. Defensiv midtbane. 
Han har været sat i forbindelse med et skifte til Emirates flere gange før, og hans højt bundniveau kan være vigtig i et titelræs. 

Victor Wanyama: Southampton. Defensiv midtbane.
Den 24-årige defensive midtbanespiller har været en af Southamptons vigtigste spillere siden skiftet fra Celtic tilbage i 2013, det han kan bringe til klubben er klart. Fysik. Ønsker tilmed et skifte til en større klub. 

Christoph Kramer: Leverkusen. Central midtbane. 
Efter to imponerende sæsoner hos udlån ved Borussia Mönchengladbach vendte han tilbage til Bayer Leverkusen denne sommer, og har hurtigt etableret sig som den vigtigste spiller på deres centrale midtbane. 

Lucas Biglia: Lazio. Central midtbane. 
Hvis Arsenal og Arsene Wenger foretrækker erfaring frem for potentiale, så kan de gå efter Lazio-kaptajnen Lucas Biglia, der også længe har været sat i forbindelse med et exit fra hovedstadsklubben. 

Grzegorz Krychowiak: Sevilla. Defensiv midtbane. 
Den store og høje Krychowiak har længe været på Arsenals radar. Han fik gennembrud i Frankrig for Reims, men i Sevilla har han længe været en af klubbens vigtigste spillere. 

William Carvalho: Sporting. Defensiv midtbane. 
Den 23-årige portugiser har et stort potentiale, og viste ved sidste sommers U/21-EM i Tjekkiet, at han har ævnen til at opsætte angreb fra defensiven af. 

Cheikhou Kouyaté: West Ham. Defensiv midtbane.
En af de bedste spillere fra et forbedret West Ham-mandskab, og Kouyaté kommer helt sikkert til at bringe interesse fra større klubber. Kommer han til Arsenal, kan han bringe en stor fysisk tilstedeværelse i den centrale midtbane. 

James McCarthy: Everton. Central midtbane. 
Endnu et muligt emne fra en Premier League-klub. The Toffees ønsker dog angiveligt at bygge deres hold omkring ireren, der også for nyligt skrev under på en ny kontrakt med klubben. 

Ever Banega: Valencia. Central offensiv midtbane. 
Et muligt emne på den korte distance. Hans kontrakt med Valencia udløber inden længe, og hans løn er ikke specielt høj, hvorfor den spanske klub måske frygter, at han skifter i det nye år. 

Walace: Gremio. Defensiv midtbane. 
Den 20-årige Gremio-spiller Walace er et eftertragtet emne, og er atletisk – endvidere er han dygtig på bolden. Har stort potentiale. 

 

Annonce