Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: To store Premier League-bud på Jannik Vestergaard

Af Marcus Sørensen
01.09.2015 Kl. 06:57
Ekstra Bladet skriver, at Werder Bremen har afvist to store bud på den danske stopper Jannik Vestergaard.

Jannik Vestergaard spillede en flot U21-slutrunde i juni, hvor han som anfører var med til at bringe Danmark til semifinalen, der blev endestationen for de danske drenge.

23-årige Vestergaards præstationer er ikke gået ubemærket hen i de største europæiske ligaer, men Werder Bremen er klar over, at danskeren kan sælges for et stort beløb.

Ekstra Bladet skriver, at Werder Bremen har afvist bud på 90 millioner kroner fra Newcastle og Everton. 

Avisen spekulerer videre i, at klubberne kan finde på at teste tyskernes tålmodighed igen i dag. Der skal dog formentlig et ekstremt højt bud til, hvis Bremen skal slippe danskeren, da det tyske transfervindue er lukket, hvorfor Bundesliga-klubben ikke kan hente en erstatning for Vestergaard før til januar.

For blot seks måneder siden skiftede Vestergaard til Werder Bremen for kun 18 millioner kroner fra Hoffenheim.

 

Annonce