Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tre PL-managere på PSG's ønskeliste

Af Marc Stig Christensen
22.03.2018 Kl. 15:15
Flere af verdens dygtigste managers befinder sig i Premier League, og PSG skulle angiveligt have tre af dem på listen over kandidater til at overtage deres hold efter sæsonen.

PSG cruiser sikkert mod det franske mesterskab, men da 1/8-finalen blev klubbens endestation i Champions League, som vejer tungt hos klubbens ejere, ventes det, at den nuværende manager Unai Emery er fortid i Paris til sommer.

Den franske avis Le Parisien skriver, at PSG har en række managers, som de undersøger muligheden for at hente til sommer. Heriblandt skulle være Chelseas Antonio Conte, Liverpools Jürgen Klopp og Tottenhams Mauricio Pochettino.

Derudover skulle de også have noteret navne som Luis Enrique, Carlo Ancelotti og Maximiliano Allegri. 

Antonio Conte har flere ganget virket til at være på kollisionskurs med Chelseas ledelse, og mange gætter derfor på, at han ikke blot har gang i sin anden sæson, men også sin sidste hos The Blues. Derfor kunne han være en oplagt til det parisiske trænersæde.

Annonce