Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United-ledelse sender Ferguson på Ronaldo-mission

Af Jeppe Augustsen
24.11.2015 Kl. 13:44
Ifølge den spanske avis har ledelsen i Manchester United sendt Sir Alex Ferguson på en mission, som skal bringe Cristiano Ronaldo tilbage til Old Trafford.

Rygterne omkring Cristiano Ronaldo og et skifte tilbage til Manchester United har floreret i den europæiske sportspresse de seneste uger.

I sidste uge bekræftede Louis van Gaal, at Real Madrid-stjernen blot var en af de spillere, som de havde øje på, men han erkendte også, at det ville blive svært at hente ham. I interviewet sluttede Manchester United-manageren af med: "Lad os vente og håbe".

Ledelsen i Manchester United har Cristiano Ronaldo øverst på deres ønskeliste og er villig til at bruge alle metoder for at bringe ham tilbage til Manchester United.

I dagens avis melder Marca, at ledelsen har bedt Sir Alex Ferguson om hjælp. Den skotske legende skal nemlig også forsøge at overtale den portugisiske verdensstjerne til at forlade Real Madrid til fordel for Manchester United.

Avisen hævder dog også, at der nok ikke skal så meget overtalelse til, da Real Madrid er blevet mere åbne for et salg af Cristiano Ronaldo inden for de seneste dage.

30-årige Cristiano Ronaldo har scoret 326 mål i sine 316 kampe for Los Blancos og har kontraktudløb sommeren 2018.

Annonce