Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Van Gaal fik at vide han var fyret gennem sin kone

Af Gustav Tornby
23.05.2016 Kl. 08:57
Det var Louis van Gaals kone Truus, der fortalte hollænderen om sin fyring.

Det har langt fra været nogen dans på roser, Louis van Gaals tid i Manchester United. Den har været plaget af verbale slåskampe med pressen, dårlige resultater og pres fra tilskuerne. 

Derfor forventes hollænderen inden længe at få sparket som manager på Old Trafford, og han bekræftede også i den forgangne weekend, at tiden i Manchester var ovre. Hans erstatning forventes at blive den tidligere Chelsea-manager José Mourinho.

Men det var ikke nogen pæn afsked, hollænderen fik. Det skulle man måske tro med sejren i lørdagens FA Cup-finale, der på dramatisk vis blev hentet ind efter rødt kort, forlænget spilletid og et drømmemål af Jesse Lingard. Men den engelske avis Daily Mail skriver mandag morgen, at van Gaal skulle gå gennem sin kone Truus for at kende til fyringen. 

Mediet skriver, at det var hans kone Truus, der måtte fortælle van Gaal, at hun på BBC's hjemmeside havde set en historie om hans forestående fyring kort før han skulle give hans pressekonference kort efter kampen. 

Fru van Gaal skulle angiveligt have reageret meget vredt, hvilket også forklarer hendes mands noget irriterede opførsel på pressemødet. 

Annonce