Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aviser: José Mourinho føler sig sikker på at få United-job

Af Gustav Tornby
09.02.2016 Kl. 23:29
The Special One har fortalt sine venner, at han mener, at han kommer til at erstatte Louis van Gaal. Det skriver flere engelske aviser.

Kilder tæt på den tidligere Chelsea-manager José Mourinho har hævdet, at det næsten er en done deal, at han efterfølger Louis van Gaal som manager hos Manchester United, når den indeværende sæson er omme. 

Den 53-årige portugiser, der blev fyret af Chelsea i kort før julen efter at have ført dem til deres tredje Premier League-titel sidste sæson, skulle nu være meget sikker på at blive den nye manager hos Manchester United. 

Uniteds vice-direktør Ed Woodward har ifølge flere engelske aviser såsom Daily Mirror altid været tilbageholdende omkring at fyre Louis van Gaal, og hollænderen har foran pressen været vred ved anklager omkring hans job-situation. 

Men eftersom De Røde Djævle nu er seks point efter en Champions League-plads, så bliver United nødt til at agere. Den tidligere Real Madrid-manager Mourinho, der hos Chelsea tjente £12 millioner om året, har til GQ Magazine hævdet, at han øsnsker at være manager i Premier League næste sæson, og ifølge Daily Telegraph, Daily Mirror og Daily Mail har han foran venner udtalt, at han er sikker på United-jobbet til sommer. 

Annonce