Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barkley: Jeg har studeret Gascoigne fra EM i 1996

Af Kalle Thue Gregersen
03.05.2016 Kl. 15:21
Ross Barkley udtaler, at han har set videoklips, fra dengang Paul Gascoigne spillede til EM i 1996.

Til sommer er der som bekendt EM i Frankrig, og her er England med, efter de vandt deres kvalifikationsgruppe med overbevisende stil. 

Ross Barkley forventes at være en spiller, som Roy Hodgson satser stort på. Den unge englænder har da også haft en af sine bedste sæsoner på trods af, at Everton har haft en miserabel sæson som hold. 

Barkleys spillestil er af flere eksperter blevet sammenlignet med Paul Gascoigne, som spillede for The Three Lions i 90'erne. Everton-spilleren indrømmer nu også, at han har studeret den nu 48-årige Gascoigne. 

– Det betyder meget, at folk siger, at jeg minder om Gascoigne. Gazza er en legende i engelsk fodbold, fordi han var den type, som han var, udtalte Barkley til FourFourTwo.

– Jeg har set klip med ham, fra dengang han spillede i mod Holland og Scotland under EM i 1996, fordi jeg kan lide den måde, han spillede på. Han var fantastisk under den turnering. Han var en komplet spiller. 

– Han kunne lide at være på bolden, elskede at drible og han scorede nogle flotte mål. Det er noget af det samme, jeg kan lide. Jeg vil dog ikke kopiere hans spil fuldstændig. 

22-årige Barkley har 21 A-landskampe på CV'et. 

Annonce