Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barry: Folk glemmer Lukakus alder

Af Jonas Dalgård
23.11.2015 Kl. 12:56
Romelu Lukaku blev i weekenden den femte spiller, der nogensinde har nettet 50 gange i Premier League før sin 23-års fødselsdag. Imponerende, men holdkammerat i Everton Gareth Barry mener at den massive belgier kun bliver bedre fra nu af.

– Han har været i topfodbold længe nu og han er så stor, at folk glemmer, hvor gammel han egentlig er, siger Gareth Barry til Eurosport. 

Romelu Lukaku er med ni mål nummer to på topscorerlisten efter Leicesters Jamie Vardy. Dermed mangler han blot at score et enkelt mål for at tangere sin målscore fra sidste sæson. 

Gareth Barry mener, at Roberto Martinez og Romelu Lukaku er en god kombination, der vil medføre en Lukaku, der kun udvikler sig i positiv retning.

– Han lærer stadig, og under denne manager vil hans standarder og præstationer blive ved med at stige i niveau. 

Lukaku og Barry skal med Everton forsøge at fortsætte den fine form, når Bournemouth venter i næste runde.

Annonce