Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Batshuayi bekræfter Dortmund-forhandlinger

Af Mads Bye Marboe
25.05.2018 Kl. 17:00
Michy Batshuayi bekræfter, at Dortmund og Chelsea forhandler om, at han kan skifte til Dortmund på en permanent aftale.

Michy Batshuayi blev i vinter udlejet fra Chelsea til Dortmund, og den belgiske angriber har haft stor succes siden skiftet til tyskerne.

Ni scoringer og 14 kampe er facit efter sæsonen, men det kan meget vel blive til flere af slagsen efter sommerferien. Klubberne forhandler nemlig om en permanent aftale.

– Der har allerede været kontakt, nogle telefonopkald, men jeg ved ikke, hvad der er blevet sagt. Det er op til dem at snakke, og derefter vil der blive taget en beslutning. Men jeg kan ikke svare lige nu, fordi der er VM først, siger angriberen på en belgisk pressekonference fredag og uddyber:

– Det var lang tid siden, at jeg havde spillet så mange kampe i træk. Når jeg tænker tilbage på Chelsea, tror jeg ikke, at jeg spillede to kampe i træk på noget tidspunkt. Da jeg ankom til Dortmund, fik jeg en meget varm velkomst. Der var stor tiltro til mig og masser af kærlighed, og en spiller er ikke længere den samme, når han får netop det.

Belgieren pådrog sig en skade mod Schalke 04 den 15. april, men forventes altså at blive klar til VM, hvor han indtil videre er en del af den belgiske bruttotrup.

Annonce