Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Bournemouth forlænger stortalenter

Af Søren Nørgaard
24.01.2017 Kl. 18:59
Bournemouth har forlænget kontrakten med angrebstalentet Sam Surridge og U/21-anfører Matt Worthington. Begge har fået kontrakter frem til sommeren 2018.

Bournemouth har tirsdag aften forlænget med to af klubbens stortalenter i form af U/21-anføreren Matt Worthington og angrebstalentet Sam Suridge frem til sommeren 2018. Aftaler som de to hovedpersoner er glade for: 

– Det er fantastisk. Forhandlingerne begyndte for en måned siden og nu kan vi se fremad. Mit lejeophold hos Poole Town var en succes og jeg føler mig mere moden nu, siger Sam Surridge i forbindelse med sin forlængelse og tilføjer:

– Nu har jeg forlænget med Bournemouth, men jeg skal stadig arbejde hårdt. Mit store mål er at komme tættere på førsteholdet og træne med dem fast.

Også Matt Worthington glæder sig over sin nye kontrakt, ligesom han er fast besluttet på at arbejde hårdt på træningsbanen:

– Det var en nem beslutning at forlænge med Bournemouth, fordi jeg nyder at spille for klubben. Vi har rigtig mange dygtige spillere på den centrale midtbane, men jeg lærer hele tiden af førsteholdsspillerne. I fremtiden skal jeg spille godt på U/21-holdet og samtidig komme tættere på førsteholdet, forklarer Matt Worthington.  

 

Annonce