Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Kommerciel direktør forlader Liverpool

Af Kalle Thue Gregersen
16.07.2019 Kl. 15:14
Liverpool bekræfter på deres hjemmeside, at den kommercielle direktør Olly Dale forlader klubben efter otte år.

Liverpool mister den kommercielle direktør Olly Dale, som har været i klubben siden 2011. 

Dale havde et stort ansvar hos The Reds, da han stod for at udvide Liverpools portfolio af sponsorer til træningstøj og ærmesponsorer. Derudover havde han også til opgave at fornye samarbejdet med partnere, holde events på preseason-ture samt at udvide klubbens fodboldskoler. 

Billy Hogan, der er kommerciel chefdirektør i Liverpool, takker Dale for tiden i klubben.

– Olly har været en uvurderlig leder i klubben gennem de sidste otte år, og vi er kede af, at han smutter, sagde Hogan til liverpoolfc.com

Dale selv har også været glad for tiden i Merseyside. 

– Det har været et privilegie at repræsentere denne fantastiske klub i en tid, hvor vi er genopstået. Under ledelse af FSG er klubben vendt tilbage til europæisk topfodbold, og den kommercielle del er blevet forvandlet takket være det fænomenale arbejde af klubbens personale, supporten fra de loyale partnere og den passionerede energi fra fansene. 

Annonce