Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bilic: Carroll er tvivlsom til weekenden

Af Gustav Tornby
23.02.2017 Kl. 13:31
Slaven Bilic indrømmer, at hans skadesramte angriber Andy Carroll er tvivlsom til lørdagens kamp mod Watford.

Andy Carroll har karrieren igennem været ramt af en række af skader, og tiden hos West Ham har ikke været nogen undtagelse for den engelske angriber. 

Derfor er det ikke den store overraskelse, at Andy Carroll er tvivlsom til West Hams kamp i weekenden mod Watford. 

Det bekræftede Slaven Bilic på et pressemøde torsdag. 

– Andy kom med os til Dubai i sidste uge, men hans genoptræning har været langsommere, end vi havde håbet på. Jeg forventede, at han ville træne med os derovre. Han vil forsøge at løbe lidt i dag og jeg vil ikke helt melde ham ude til kampen mod Watford. Med Andy ved man aldrig, fortæller Bilic ifølge London Evening Standard. 

– Hvis han træner med i morgen, så er han måske med i truppen. 

– Når han er fit for fight er han en klasseangriber, men jeg sagde til ham i Dubai og igen i går om de små ting, som ødelægger hans rytme og ikke er godt for ham eller en mulig udtagelse til det engelske landshold, slutter han. 

Annonce