Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bilic efter nederlag: Vi var heldige

Af Søren Nørgaard
22.11.2015 Kl. 21:10
Slaven Bilic mener, at hans West Ham-mandskab var heldige med kun at tabe 4-1 til Tottenham søndag aften.

West Ham fik søndag aften ørerne i maskinen, da de gæstede White Hart Lane i Premier League. Hjemmeholdet sad på kampen og bragte sig foran 4-0 før West Ham fik reduceret kort før tid. 

Efter kampen var West Ham-manager Slaven Bilic ikke sen til at erkende nederlaget. Tottenham havde været det bedste hold i kampen og fortjente sejren, mente den kroatiske manager:

– Præstationen fra de to mandskaber matcher restultatet. De var bedre end os i dag, siger Slaven Bilic til BBC Sport. 

– Vi var fint med indtil deres første mål. Derefter fik de mere selvtillid og vi blev nervøse. 

Slaven Bilic forklarer samtidig, at han prøvede at opmuntre sine spillere i pausen. Deres hurtige mål i anden halvleg ødelagde imidlertid hans gameplan:

– Vi gik ud til anden halvleg med en klar plan. Desværre laver vi en personlig fejl, som de straffer.

– Derefter var kampen slut og vi skal være glade for, at det ikke blev værre end 4-1, slutter Slaven BIlic. 

Annonce