Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Mesut Özil stopper på landsholdet

Af Pelle Rigtrup
22.07.2018 Kl. 18:24
Mesut Özil har i dag valgt at stoppe på det tyske landshold.

Inden VM-slutrunden mødtes Mesut Özil og Ilkay Gündogan med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hvilket lynhurtigt medførte kritik fra fans og medier.

Præsidenten for det tyske fodboldforbund har endda været ude og sige, at Özil bør forklare sig, hvilket Arsenal-spilleren gjorde tidligere på dagen. 

Her postede han to opslag, hvori han i det ene slog fast, at der ikke lå nogen politisk agenda bag mødet, mens han i det andet kritiserede medierne og sine sponsorer, der har valgt at aflyse flere events med tyskeren. 

Den kreative offensivspiller har her til aften lagt et tredje opslag ud på det sociale medie Twitter, hvor han annoncerer, at han ikke længere vil tørne ud for det tyske landshold, da han er utilfreds med den behandling, han har fået: 

– Den behandling, jeg har fået fra DFB (det tyske fodboldforbund, red.) og mange andre, har gjort, at jeg ikke længere ønsker at bære den tyske nationaltrøje. Jeg føler mig uønsket, og jeg føler, at folk har glemt alt det jeg har opnået, siden jeg fik debut i 2009, skriver han og fortsætter med at kritisere: 

– Folk med racistisk diskriminerende baggrunde bør ikke have lov til at arbejde i verdens største fodboldforbund, der har spillere fra mange lande. 

– Det er med et tungt hjerte, at jeg må offentliggøre, at jeg ikke længere vil spille for det tyske landshold. Jeg plejede at bære trøjen med stolthed, men det er ikke længere tilfældet.  

Læs hele Özils opslag her: 

Annonce