Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruce: Jeg forstår Grealishs skuffelse

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.08.2018 Kl. 10:11
Aston Villa-træneren har forståelse for, at Jack Grealish er skuffet over ikke at være skiftet til Spurs.

Jack Grealish lignede længe en sikker Spurs-signing, men da Tottenham onsdag endelig valgte at byde omtrent £25 millioner på den 22-årige midtbanespiller, takkede Aston Villas ejer, Nassef Sawiris, nej.

På det tidspunkt havde Grealish ifølge Sky Sports allerede hovedet i Tottenham, og udsigten til at skulle tilbringe endnu en sæson hos Aston Villa skulle have efterladt midtbanespilleren skuffet.

Det forstår hans træner, Steve Bruce, også godt.

– Det er godt for mig som træner, men jeg forstår godt, hvor Jack er skuffet, men han har opført sig meget respektabelt overfor klubben, siger Bruce til Sky Sports.

– Lad os være rimelige; Spurs er en stor klub i både England og Europa, men han har accepteret beslutningen fra vores ejer og ser fremad nu.

Håbet er, at Aston Villa med Grealishs hjælp kan sikre sig oprykning til Premier League næste sæson, og Aston Villa skulle angiveligt ville tilbyde spileren en ny kontrakt og bygge holdet op omkring ham.

– Vores ejer sendte et stærkt signal om, at han ikke ville miste vores stjernespiller. Han vil bygge holdet op om Jack, og det respekterer vi, siger Bruce.

Der går dog forlydender om, at en eventuel ny kontrakt til Grealish vil indeholde en klausul, der giver Aston Villa-profilen mulighed for at skifte, hvis ikke klubben rykker op i Premier League til næste sæson.

Annonce