Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bundesliga-ekspert: Klopp er perfekt til Liverpool

Af Gustav Tornby
05.10.2015 Kl. 16:19
Den tidligere Dortmund-manager Jurgen Klopp er bookmakernes favorit til at erstatte Brendan Rodgers på Anfield. Han ville også passe godt ind til Liverpool, mener eksperten Archie Rhind-Tutt.

Brendan Rodgers blev søndag aften fyret som Liverpool-manager efter at have stået i spidsen for det Anfield-baserede mandskab i 1221 dage. 

Derfor skal Liverpools amerikanske ejere ud og finde en ny cheftræner, og hvis rygterne taler sandt bliver det Jurgen Klopp. Den tidligere Dortmund-manager ville ifølge Bundesliga-ekspert Archie Rhind-Tutt passe perfekt ind til jobbet. 

– Lige nu ville Jurgen Klopp passe rigtigt godt ind i engelsk fodbold. Han er en type manager, der ville vide, hvordan han skulle bruge the Kop. Klubben er en smule nede for tiden, og han ville se på at arbejde med tilhængerne. Hvis man ser sig omkring i Premier League er Klopp en figur, der ville kunne oplive den en smule. Hvis man tænker tilbage på pre-season venskabskampen i 2014, da Borussia Dortmund kom til Merseyside rækkede Klopp armen i vejret og rørte det famøse This is Anfield-tegn, da han gik på banen fra tunnellen. Jeg ved, at det kun var en lille gestus, men det viste, at han forstod Liverpool, fortalte han til Liverpool Echo. 

Liverpool har ifølge rygterne planlagt at finde en manager inden kampen mod Tottenham d. 17. oktober. 

Annonce