Burnley-manager og Arsenal-legende i spil til belgisk landstrænerjob
Roberto Martinez har taget sit gode tøj og er gået sin vej.
Dermed mangler Belgien nu en landstræner oven på en større skuffelse i forbindelse med årets VM-slutrunde i Qatar, der førte til, at De Røde Djævle allerede blev elimineret i gruppespillet.
Det havde krævet en sejr mod Kroatien i den sidste gruppekamp, hvis belgierne skulle videre, men det blev blot til 0-0.
I løbet af fredagen er der blevet spekuleret i, hvem der nu skal være landstræner for Belgien oven på Martinez' afsked.
Ifølge den franske radio- og TV-kanal RTBF er der tre kandidater til posten.
Burnley-manager Vincent Kompany, Monacos Philippe Clement og den franske Arsenal-legende Thierry Henry dyster alle om stillingen.
Sidstnævnte har siden 2021 været assistenttræner under Martinez' ledelse.
Martinez var landstræner for Belgien i perioden fra 2016 til 2022.