Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cabaye efter flot sæsonstart: Vi kan opnå noget specielt

Af Morten Bruun Jørgensen
05.10.2015 Kl. 13:42
Yohan Cabaye har fortalt Daily Mirror, at han tror, at Crystal Palace kan opnå noget specielt i denne Premier League-sæson.

Crystal Palace har vundet fem af sine første otte kampe i denne sæson, og The Eagles er i øjeblikket placeret på fjerdepladsen i tabellen, der føres af Manchester City.

Yohan Cabaye var blot én af de spillere, som Alan Pardew hentede til klubben denne sommer, hvor Palace investerede i flere nye spillere. Specielt købet af den franske midtbanespiller har skabt interesse for Palace, som pludselig er en kandidat til at snuppe en placering, der giver adgang til europæiske kampe i næste sæson.

Den tidligere Newcastle- og PSG-spiller tror også, at hans nye klub får en rigtig flot sæson.

– Der er stadig lang vej igen, men vi kan lave noget specielt i år, udtalte den franske midtbanespiller til Daily Mirror efter weekendens sejr over West Bromwich.

Cabaye har taget dirigentstokken på den centrale midtbane, hvorfra han har fordelt boldene ud til Yannick Bolasie og Wilfried Zaha, som er to af de mest finurlige kantspillere i Premier League. 

Annonce