Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Rodgers skulle have været fyret tidligere

Af Jeppe Augustsen
05.10.2015 Kl. 06:37
Jamie Carragher er af den overbevisning, at ledelsen i Liverpool skulle have fyret Brendan Rodgers i sommer.

Liverpool tørnede i går sammen med Everton på Goodison Park, hvor man fik et point med i bagagen.

Få timer efter offentliggjorde klubbens så på dens hjemmeside, at man havde opsagt samarbejdet med Brendan Rodgers.

Liverpool-legenden og nu Sky Sports-ekspert, Jamie Carragher, kan ikke helt forstå, hvorfor man vælger at fyre Brendan Rodgers nu. Det skulle man have gjort tidligere.

– Det har ikke gået ret godt for ham denne sæson. Han var nødt til at få en god sæsonstart. Han var måske heldig ved ikke at blive fyret i sidste sæson, siger Carragher til Sky Sports og tilføjer:

– Trænerstaben blev skiftet ud, og han investerede £80 millioner i nye spillere, og otte kampe senere skifter Liverpool manager. Det kan jeg ikke lide. Hvorfor gjorde man det ikke i sommer? Sæsonafslutningen var ringe, når man ser på semifinale-kampen mod Aston Villa og kampene mod Hull, Palace og Stoke.

– Jeg ville have foretrukket, hvis de havde gjort det i sommer. Han har været der i tre år. Han har ikke vundet et trofæ, og de har kun spillet Champions League en enkelt gang. Det er ikke godt nok for Liverpool, slutter Carragher.

Annonce