Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea dropper Stones – forsøger sig med Marquinhos

Af Kalle Thue Gregersen
30.08.2015 Kl. 14:06
Chelsea har efter længere tids iver opgivet jagten på John Stones. I stedet kigger Jose Mourinho på muligheden for at hente Marquinhos.

John Stones til Chelsea har været en af sommerens helt store transferemner, hvor Chelsea har fået flere gigantiske bud på englænderen afvist. Rygterne tog til, da det kom frem, at Stones havde indgivet en transferanmodning til Everton-ledelsen, som ikke ville godtage anmodningen.

Dermed ligner det, at Stones må bide i det sure æble og blive i Everton i denne omgang. Det betyder også, at Mourinho må kigge på alternativer, nu hvor Stones ikke er tilgængelig.

Det franske medie, RMC, beretter, at Mourinho har udset sig den talentfulde PSG-stopper, Marquinhos. 21-årige Marquinhos bliver dog heller ikke en billig herre, da PSG formentlig ikke vil sælge ham for mindre end de €31 millioner, de gav for ham i 2013.

Mourinho ønske er at finde en midtstopper, der kan tage over for John Terry, som nærmer sig karrierens efterår. Her havde Stones været ideel, da han er englænder og udviser generelt stor ro med bolden. 

Annonce