Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil: Vores sæson har været total uacceptabel

Af Kalle Thue Gregersen
22.05.2016 Kl. 14:02
Gary Cahill er bestemt ikke den tilfreds med den sæson, som Chelsea har leveret.

Chelsea blev i sidste sæson suveræne mestre, og for mange lignede det en titelkamp mellem Chelsea og Manchester City i denne sæson. Leicester tog fusen på alle konkurrenterne, og The Blues endte på en meget skuffende 10. plads. 

Jose Mourinho blev fyret halvvejs inde i sæsonen, og Guus Hiddink tog midlertidigt over, men den erfarne hollænder kunne heller ikke formå at spille London-mandskabet videre i FA Cuppen eller i Champions League. 

Gary Cahill erkender, at denne sæson har givet spillerne en dårlig smag i munden, og han håber, at der kommer en modreaktion i næste sæson, hvor det er den hårde og disciplinerede Antonio Conte, der er ved roret. 

– Sæsonen har slet ikke været gode. Det var så skuffende, og det gik slet ikke efter planen. Alt vi kan gøre nu, er at prøve igen næste sæson, sagde den engelske midtstopper til Chelseas officielle hjemmeside. 

– Vi ved, at det er totalt uacceptabelt for en klub som Chelsea at have sådan en skidt sæson. Vi tager denne dårlige smag i munden med ind til næste sæson, fordi vi ønsker ikke at opleve den igen. 

– Vi ønsker ikke at spille fodboldkampe, hvor der ikke er noget at spille for. Det er den værste følelse, så det skal vi huske på. Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere, og vi skal være meget stærkere. 

Cahill kan nu se frem til en EM-slutrunde med England, og søndag aften spiller The Three Lions opvarmningskamp i mod Tyrkiet. 

Annonce