Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte til Chelsea: Giv mig nye spillere, eller jeg smutter

Af Gustav Tornby
27.06.2017 Kl. 10:49
Antonio Conte er ikke tilfreds med Chelseas arbejde på transfermarkedet og kan ende med at forlade Stamford Bridge, skriver Yahoo Sport.

Antonio Conte kommer ikke til at træffe en beslutning angående sin fremtid som Chelsea-manager indtil italieneren er tilfreds med klubbens arbejde på transfermarkedet. Italieneren ser ifølge Yahoo Sport gerne, at hans trup, der vandt Premier League, bliver forbedret i både kvalitet og kvantitet. 

Sker det ikke er Conte ifølge mediet klar til at forlade Stamford Bridge, hvis han ikke finder truppen tilfredsstillende nok til at kunne kæmpe med om Champions League-trofæet i næste sæson. 

Efter samtaler med Conte skriver Yahoo Sport, at Chelsea-ledelsen har intensifiseret deres forsøg på at sikre nye indkøb. De er siden da nået til enighed om en pris med AS Monaco omkring midtbanespilleren Tiemoue Bakayoko og nærmer sig samtidig et køb af Juventus-backen Alex Sandro. 

Mens disse indkøb antyder signifikant udvikling på transferfronten hos Chelsea er det angiveligt ikke nok for den italienske cheftræner, der har bedt om yderligere forstærkninger – specielt i forsvaret og i angrebet. 

Det forlyder, at den 47-årige træners utilfredshed med Chelsea har været vidtfavnende. Emner som konstruktionen af hans trænerstab, manglende tilgængelighed til ejeren Roman Abramovich, udviklingen af akademispillere og den generelt 'lave' løncheck, Conte tjener, sammenlignet med andre Premier League-managers. 

På et tidspunkt skulle Contes bekymringer have nået et punkt, hvor han skulle have fortalt en kollega, at han ikke kunne se sig selv fortsætte hos Chelsea, men The Blues forsøg på at overtale deres titelvindende manager til at blive, men Conte er endnu ikke klar til at binde sig til klubben indtil han er overbevist om ledelsens jagt på nye spillere til italieneren. 

Nogle af de førnævnte problemer har dog løst sig. Conte er nu efter sigende glad med detaljerne i den nye kontrakt, han er blevet tilbudt af Chelsea. Skriver han under på den kontrakt, Chelsea har tilbudt ham, kan han efter sigende blive den bedst betalte træner i klubbens historie. Endvidere har Conte fået lov til at ændre sin trænerstab og er selv manden, der skal udpege en erstatning for assistenten Steve Holland, der tilslutter sig det engelske landshold. 

Men punktet, der kommer til at afgøre Contes Chelsea-fremtid bliver ifølge Yahoo Sport Chelseas ageren på transfermarkedet. Contes krav inkluderer angiveligt endnu en (foruden Tiemoue Bakayoko) central midtbanespiller, mindst én fysisk kraftig central forsvarsspiller, en ny højre back, en kantspiller og to angribere. 

Er Conte ikke tilfreds med Chelseas forsøg på at hente disse emner – kan The Blues meget vel skulle på jagt efter en ny manager. 

Annonce