Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coquelin: Folk tog fejl

Af Mahmoud Menhem
06.10.2015 Kl. 06:20
Arsenals Francis Coquelin udtaler ovenpå sejren over Manchester United, at man fik bevist, at mange folk tog fejl.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Arsenal i søndags tog imod Manchester United i Premier League, og et 'brag' var lige præcis beskrivelsen af Arsenals start, da man efter 20 minutters spil allerede var foran med hele 3-0, som også blev kampens resultat.

Spørger man The Gunners' Francis Coquelin, så var sejren med til at bevise, at mange folk har taget fejl af Arsenals styrke.

– Jeg synes, at det var en meget god præstation mod et stort hold. Jeg tror, at alle forventede, at vi ikke ville vinde, og måske beviste vi, at mange folk tog fejl, udtaler Francis Coquelin ifølge klubbens hjemmeside.

– Vi sagde fra starten af sæsonen, at vi kunne være med i kampen om titlen, men så skal vi blive ved med at levere. Jeg tror, at det sværeste fra nu af vil være at blive ved med at få gode resultater, fortsætter Coquelin.

Annonce