Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cuadrado-agent: Højst sandsynligt, at han bliver

Af Morten Bruun Jørgensen
05.07.2015 Kl. 13:13
Juan Cuadrados agent har afvist spekulationerne om, at colombianeren forlader Stamford Bridge i løbet af sommeren.

Chelsea hentede i januar måneds transfervindue Juan Cuadrado for £27 millioner, men offensivspilleren har blot startet inde i fire Premier League-kampe sidenhen.

Det har medført spekulationer om, at han ikke er faldet til i London-klubben, og at han er på vej tilbage til Serie A, hvor han oplevede stor succes i Fiorentina.

Juventus er en af de klubber, som efter sigende vil forsøge at lokke den teknisk stærke sydamerikaner tilbage til Italien. Men det bliver der ikke noget af, fortæller Cuadrados agent, Alessandro Lucci.

– Cuadrado er Chelsea-spiller, og han bliver bakket op af Mourinho, som tror på ham. Juan har det godt i London, og det er højst sandsynligt, at han bliver i Chelsea. Der er interesse fra andre klubber, men jeg gentager: Juan er Chelsea-spiller, fortæller Lucci til Tutosport. 

Annonce