Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danny Rose om engelske chancer ved EM: Skal forbedre os defensivt

Af Gustav Tornby
23.05.2016 Kl. 09:53
Landstræner Roy Hodgson og Tottenham-backen Danny Rose mener, at England har meget at forbedre i sin defensiv forud for EM-slutrunden

England vandt 2-1 over Tyrkiet, da man i går testede formen frem mod sommerens EM-slutrunde i Frankrig. Men selvom man vandt, var det til tider med store huller i defensiven, der ikke umiddelbart fordrer mesterskabssucces.

Det er derfor i de bagerste rækker, der skal sættes ind. Det siger i hvert fald Tottenham-backen Danny Rose ifølge Goal.com.

– Vi er helt klart optimistiske, men beskeden fra træneren (Roy Hodgson, red.) var, at vi er nødt til at forsvare bedre, hvis vi skal nogen vegne til slutrunden.

Danny Rose startede i forsvaret sammen med Tottenham-kollegaen Kyle Walker, mens John Stones og Gary Cahill udgjorde midterforsvaret, hvor Manchester Uniteds Chris Smalling formentlig vil være med, når han bliver en del af truppen.

England er i EM-gruppe med Rusland, Slovakiet og Wales.

 
Annonce