Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Boer: Snakkede med van Gaal inden Palace-skifte

Af Mads Bye Marboe
27.06.2017 Kl. 13:00
Frank De Boer har afsløret, at han snakkede med Louis van Gaal om Premier League, inden han takkede ja til Crystal Palace-jobbet.

Frank De Boer blev mandag ansat som ny manager hos Crystal Palace, men inden skiftet kom på plads, måtte den tidligere Ajax- og Inter-manager henvende sig hos en af sine gode kollegaer.

Hollænderen har nemlig afsløret, at han søgte råd hos den tidligere Manchester United-manager, Louis van Gaal.

– Jeg snakkede med van Gaal for nogle måneder siden. Bare en uformel snak om oplevelsen af at være Premier League-manager, og hvad han tænkte om det.

– van Gaal er altid god mod mig, og han var den første til at ønske mig tillykke med mit nye job. Han er den eneste, jeg rigtigt har snakket med. Det er mellem os, men han gav mig nogle gode råd, afslutter De Boer.

De Boer har skrevet under på en treårig kontrakt med The Eagles.

Annonce