Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Debut for Liverpool: Hvem er Harvey Blair?

Af Redaktionen
27.10.2021 Kl. 20:07
Vi har kigget lidt nærmere på, hvem 18-årige Harvey Blair er.

Det overraskede selv nogle af de journalister, der følger Liverpool tæt, at se 18-årige Harvey Blair få en plads i startopstillingen til Carabao Cup-kampen mod Preston onsdag aften.

Teenageren fik dermed sin første officielle kamp for Liverpools førstehold, og den kommer på et tidspunkt, hvor han endnu ikke har spillet for klubbens U23-mandskab.

Der er næppe mange, der har et indgående kendskab til den unge Liverpool-spiller, og derfor forsøger vi nu at gøre dig klogere på Harvey Blair.

Englænderen, der fyldte 18 i midten af september, har tidligere været hos Manchester United, men han og allerede til Liverpool i 2015, hvor han sidenhen har været en del af klubbens akademi.

Sidste år i oktober underskrev han sin første professionelle kontrakt, og allerede i starten af året forlængede han den aftale.

Indtil videre har han ifølge Transfermarkt spillet 10 kampe for Liverpools ungdomshold, hvor det er blevet til tre mål og en assist.

Han har i løbet af sin tid hos The Reds både spillet på venstrekanten og helt fremme som angriber.

En af Blairs helt tydelige spidskompetencer er hans enorme fart, som har voldt adskillige modstandere problemer gennem årene. Samtidig er han også en god dribler.

Mod Preston fik han de første 55 minutter, hvor han havde sine udfordringer.  

Annonce