Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delph: Jeg bliver et mareridt, når jeg taber

Af Simon Jensen
23.09.2019 Kl. 17:56
Everton og Fabian Delph tabte lørdag eftermiddag højest overraskende til oprykkerne fra Sheffield United på Goodison Park. Og det behager ikke den tidligere landsholdsspiller.

Everton led sæsonens første hjemmebanenederlag, da de lørdag eftermiddag havde besøg af Sheffield United, som endnu er ubesejrede på udebane i denne Premier League-sæson.

Hjemmebanenederlaget til Premier League-oprykkerne faldt efter kampen ikke i god jord hos Fabian Delph, der er kommet til Everton i sommerens transfervindue efter et ophold hos Manchester City. 

– Det er altid træneren, der ender med at komme under et gevaldigt pres, men vi spillere skal også kigge os selv i spejlet og kigge på hinanden. Jeg hader at tabe, og jeg er et mareridt, når jeg gør det, siger den tydeligt frustrerede Everton-midtbanemand ifølge Daily Mail. 

Everton får dog mulighed for oprejsning allerede i morgen aften, når de i Carabao Cuppen gæster Sheffield Wednesday fra Championship-rækken. 

Annonce