Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dembélé: Vil ikke blive i fodboldverdenen efter karrieren

Af Marc Stig Christensen
22.03.2018 Kl. 17:21
Tottenhams Mousa Dembélé kan ikke se sig selv fortsætte i andre funktioner end spiller i fodboldverdenen, når karrieren er ovre.

Mousa Dembélé er kendt for ikke at være en anelse mediesky og ikke være den spiller, der trækker de store overskrifter. 

Sådan har han altid haft det, og han har i et interview med mediet Sport/Foot fortalt, at han ikke kan se sig selv blive i fodboldverdenen, når han ikke længere er i stand til at være på banen.

– Det (at blive i fodboldverdenen) er der ingen chance for. Man vil ikke se mig tilbage i fodboldverdenen efter min karriere. Jeg vil ikke udelukke det 100 % senere hen, men jeg sagde også dette, da jeg var 18 år gammel, og jeg har det stadig på samme måde. 

– Jeg vil ikke være manager, og jeg vil heller ikke i TV som ekspert eller andet. Men man ved selvfølgelig aldrig. Måske ændrer jeg mening om tre eller fire år.

30-årige Mousa Dembélé kom til Tottenham i 2012, og de første år blev en blandet fornøjelse, mens han nu er blevet en af de bærende kræfter på det Spurs-hold, der i øjeblikket ligger på ligaens fjerdeplads.

Annonce