Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det er en ommer, Wazza: Rooney skader sin egen spiller til træning

Af Emil Eire Frerk Olsen
26.07.2021 Kl. 18:49
Wayne Rooney er kommet til at skade sin egen spiller til træning med Derby-truppen.

35 årige Wayne Rooney sluttede sin karriere for lidt mere end et år siden, da han var i Derby County, hvorefter 'Wazza' efterøflgende blev udnævnt som cheftræner for klubben.

Rooney, der har svære betingelser i Derby grundet svag økonomi samt FA-pålagte transferrestriktioner, har indtil videre gjort et fornuftigt stykke arbejde ved at holde klubben i The Championship, men englænderens seneste aktion gav mindre anledning til beundring.

Den tidligere Manchester United-angriber har nemlig skadet sin egen spiller Jason Knight til træning.

The Telegraph erfarer her til aften, at Rooney, der selv deltog i spillet på træningsbanen, kom skævt ind i en tackling på den engelske midtbanespiller Knight, som derefter måtte udgå fra dagens pas.

Efter videre behandling er det kommet frem, at Derby-spilleren har pådraget sig en mere omfattende ankelskade, der som det mindste altså vil holde spilleren ude af den resterende del af pre season.

En ringe start for Derby, der grundet en straf fra FA har en noget tyndt besat trup. Også selvom denne for nyligt er blevet lempet. Det kan du læse meget mere om i linket her.

Annonce