Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det kan ske endnu: United har forsøgt at signe tidl. Liverpool-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.04.2021 Kl. 10:11
The Telegraph skriver, at Manchester United prøvede at forhøre sig om muligheden for at hente Danny Ings forrrige vinter.

Danny Ings lavede ikke det utænkelige skifte og drog direkte fra Liverpool FC til Manchester United, men det er ikke utænkeligt, at den engelske angriber efter et pitstop i Southampton ender på Old Trafford.

For Manchester United var interesseret i at signe Ings forrige vinter og var i kontakt med The Saints, inden man måtte nøjes med at signe Odion Ighalo i stedet. Det skriver The Telegraph.

Forrige januar var Southampton ikke villige til at sælge sin topscorer, der havde gang i et brag af en sæson, men vender United tilbage til sommer, kan den sydengelske klub næsten være nødsaget til at spidse ører.

Efter denne sæson har Ings kun 12 måneder tilbage på sin kontrakt, så enten sælger Southampton da, eller også løber de en stor risiko for at miste Ings på en fri transfer i 2022.

Angriberen drømmer om at spille i Champions League, og Manchester United vil formentlig være på udkig efter en angriber til sommer. Lige nu peger pålidelige medier som The Athletic også på, at Edinson Cavani forlader Old Trafford efter kun en sæson, og så er der i særdeleshed behov for en ny 9'er.

 

Annonce