Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dropper Beckham: Manchester City-profil skifter pludselig agent

Af Morten Bruun Jørgensen
18.01.2020 Kl. 10:43
Leroy Sané har sagt farvel til David Beckhams agentvirksomhed, og noget kan måske tyde på, at der kan være et klubskifte undervejs.

Det er kun et halvt år siden, at Leroy Sané blev den første spiller, som blev en del af David Beckhams agentbureau. Men nu er det slut.

Således skriver det tyske medie, Sport1, at Manchester City-spilleren har valgt at droppe Beckhams agentur, og i stedet vil det være LIAN Sports, som fremover skal repræsentere den tyske kantspiller.

Gennem længere tid har Leroy Sané været en spiller, som Bayern München gerne vil have fingrene i, men en skade satte i sommer en stopper for, at den tyske mesterklub ville købe ham fri af kontrakten.

Nu er Leroy Sané imidlertid ved at være kommet sig over sin skade, og det pludselige agentskifte kan meget vel tyde på, at der inden længe kan ske noget nyt i sagen om en mulig transfer.

Ifølge det tyske medie er Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, blevet gjort opmærksom på, at Leroy Sané har skiftet ud på agentfronten.

Annonce