Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Du har reddet liv": Premier League-spillere og klubber ude med hyldest

Af Jeppe Augustsen
27.10.2021 Kl. 15:06
Premier League-klubber og spillere er ude med den største hyldest til Josh Cavallo.

Josh Cavallo går verden rundt.

Josh Cavallo, der til daglig spiller for den australske klub Adelaide United, er i dag sprunget ud som homoseksuel.

Han er den første aktive professionelle fodboldspiller inden for herrefodbold, der springer ud, og han bliver hyldet verden over. 

Videoen, som Adelaide United har delt, er blevet set af millioner, og hans eget opslag på Twitter har fået over 80.000 likes og flere tusinde delinger, hvor han modtager flotte ord og massiv støtte.

Det gælder bl.a. Premier League-klubberne og flere spillere:

– Stolt af dig. Tak for dit store mod, skriver Tottenham Hotspur.

– Tak for din styrke og mod, Josh – fo at være dig selv og være med i det spil, vi alle elsker. Respekt og støtte fra alle i Everton, skriver Everton FC.

– Stolt af dig Josh for din styrke og mod. You'll Never Walk Alone, skriver Liverpool FC.

– Stor respekt, Josh. Vi og millioner af andre er inspireret af dit mod og styrke, skriver Manchester United.

– For Josh. For din styrke og mod. Du er inspiration for millioner, og alle fortjener retten til at være dem selv. Fodboldverden her et bedre sted i dag pga. dig, skriver Arsenal.

– Vi er stolte af dig, skriver Manchester City.

– Fodboldverden tog et stort skridt fremad i dag. Stolt af dig, Josh, skriver Brentford

– Det må have krævet så meget mod. Du har min fulde støtte, skriver Raphael Varane.

– Kæmpe respekt til Josh for at føre det her. Det er modigt og viser en vigtig besked om, at alle fortjener at være dem selv uanset hvad, skriver Jordan Henderson

Også danske Pernille Harder, der spiller i Chelsea, er ude med en stor hyldest:

– Tak for at stå frem og viser vejen for så mange. Du vil ændre liv, og det har du nok allerede gjort de sidste 12 timer. Fantastisk og beundringsværdigt.

Annonce