Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert ikke i tvivl: Overset Manchester United-spiller fortjener langt mere ros

Af Emil Plovgaard
03.07.2020 Kl. 15:07
En lidt overset hos Manchester United fortjener langt mere ros, hvis det står til Alan Shearer.

Den tidligere Newcastle-angriber, Alan Shearer, er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for Manchester Uniteds succes efter coronapausen.

Tirsdag aften blev det til en 3-0-sejr i Brighton, og det har fået De Røde Djævle til at kigge mod den fjerdeplads i tabellen, der sikrer Champions League-kvalifikation.

Det var endnu en gang Bruno Fernandes, der stjal overskrifterne med en sublim præstation på banen, men ifølge Shearer er der også en anden spiller – måske lidt glemt – der bør tilskrives flere af de gode præstationer.

Shearer mener nemlig også, at Nemanja Matic, der har startet inde i alle af Uniteds kamp siden genstarten, bør få langt mere ros, end hvad tilfældet er.

– Helt naturligt går rosen til Bruno Fernandes og noget af den går også til Paul Pogba, sagde Shearer i Match of the Day torsdag.

– Men jeg mener også, at Matic fortjener at blive nævnt for den måde, hvorpå han binder tingene sammen.

– Han er den spiller, som giver alle de andre beskyttelse, og får de to (Bruno og Pogba) til at udfolde magi.

– Der er ingen tvivl om, at han har forbedret sine præstationer på det seneste.

 

Annonce